”Der er de fire elementer; jord, vand, luft og ild – og så det femte Firenze!”

                                                                              (Pave Bonifacius VIII, ca. år 1300)

OPLEVELSES- OG DANNELSESREJSE TIL FIRENZE

4.-9. NOVEMBER 2019 med Martin Herbst

Ifølge Unesco befinder 60 % af verdens betydeligste kunstværker sig i Italien; heraf halvdelen i Firenze. Med afsæt i Dante, Firenzes mest prominente indbygger, besøger vi en masse kunstværker i kirker og på museer, bl.a. Domkirken og Dåbskapellet, Santa Maria Novella og Santa Croce, San Lorenzo og San Marco og Uffizi’erne, hvor Leonardo, Botticelli og Michelangelo deler selskab med talrige andre af historiens største kunstnere. Vi bliver klogere, og samtidig har vi det herligt i hinandens selskab.

Rejsen sker bl.a. i forlængelse af kurset Sjælens Kulturhistorie 1.-4. marts 2019 på Løgumkloster Refugium. www.loegumkloster-refugium.dk.

Det får du:

Flyrejse t/r fra Kastrup til Firenze m. Lufthansa og

Swiss Air. Afgang mandag kl. 9.40

Afrejse lørdag  kl. 14.15

Indlogering på trestjernet hotel i centrum af Firenze:

Hotel Ariele, Via Magenta 11, 50123 Firenze

http://www.hotelariele.it/index.php

5 x morgenmad på hotel

3 x aftensmad på restaurant

1 x frokost på restaurant

1 x gallamiddag

Guidede ture hver formiddag og eftermiddag (afrejsedag undtaget)

Entré til museer og seværdigheder på guidede ture

Foredrag om Dantes Guddommelige Komedie og Firenze

Mulighed for at nyde byen på egen hånd

NB: Ret til ændringer forbeholdes.

Pris 9.000 kr. pr. person (dobbeltværelse)

Tillæg for enkeltværelse: 1200 kr.

Tilmelding og indbetaling

Tilmelding sker ved indbetaling af depositum – efter først til mølle princippet – til:

Rejseleder Martin Herbst

Lån & Spar

Reg. nr. 0400, Kontonr. 4023149627

Depositum        1.500 kr.: senest 1. juni, 2019

Restbeløb         7.500 kr.: senest 1. august, 2019

Ved indbetaling anfør venligst: Navn, ’Firenze November 2019’, og send mig venligst en e-mail med dit telefonnummer.

Spørgsmål og information:

Martin Herbst

mthe@km.dk

5141 5445 / 3250 6124

www.martinherbst.dk

Udtalelser fra deltagere på Dannelses- og Oplevelsesrejse til Firenze

Sikke et sansebombardement! Tak for Martin og Julias kærlige omsorg, og alle I andres imødekommende væremåde. Selskab og oplevelser har været uvurderlige. Tak for det. Og en enkelt tilføjelse: det var ikke kun en dannelses-, og oplevelsesrejse, men også sundhedsrejse med god daglig gangtræning. Fra hende i bagtroppen med blomstret stok.

Winnie Schaufuss

“Se Firenze …og gø!”

T.S.Eliot sagde det: “Dante og Shakespeare deler verden mellem sig, der findes ingen tredie”. Men Martin Herbst findes. Læs Komedien. Helst og bedst i Firenze, Og kom afsted med Martin. Eller læs den ikke men se til, at du kommer afsted med Martin.

Dante er den første, der giver Helvede, Skærsilden og Himlen en geografi (med plads til alle) – og skrevet i sin historiske tid, er Firenze dét geografiske nedslag, der giver Komedien krop. Man kan læse den – og så vade lige ud i den. I Firenzes forventningsfulde lys. Og med Martin har man en vedleder, der har taget både sin koloenormt store viden OG sit hjerte for sagen med – så det er virkelig en af de få ting, you oughta do before you die…”.

Anne Regitze Nieling, Sognepræst, Fårup Kirke, Fårup

I fortjener mange stjerner for denne Dannelses-og Oplevelsesrejse til Firenze Februar 2019. Turen var fra først til sidst veltilrettelagt og velinformeret.

Opstod der bekymring el. ting man blev usikker på, tog Martin sig venligt og omsorgsfuldt af det. Både inden og på turen. Sjældent møder man et menneske som Martin, der er så passioneret og vidende om Dante.

Martin får formidlet en mild og venlig tone til os alle, som bringer det bedste frem i samværet.

Martin og Julia brugte tid på fællesskabet og den enkelte deltager, så de sikrede sig vores fulde udbytte og glæde af rejsen.

Kirsten og Tage Westergaard

TAK for en dejlig tur – jeg havde ikke lige troet, at de dage ville blive så behagelige. Det skyldes jer allesammen!

Emnet for turen var jo sådant et overflødighedshorn af alt, hvad der – i hvert fald – interesserer mig (- og det på trods af, at der ingen musik var… – sic! – jeg er jo musiker). Fordi kunst, arkitektur, musik, teologi, filosofi, mad og samvær, alt sammen er et stort sammensurium omkring det AT VÆRE.

At være et helt og godt menneske. TAK Martin.

Det kan jeg ikke sige dig tak nok for, fordi det at åbne himmelen for andre, kræver engagement, vilje og styrke ( – og jeg ved, hvad der skal til).

Du har dét – og så meget mere. Jeg kommer gerne igen. Så giv mig en celle – og dine foredrag – og jeg melder mig!

Og budskabet om dette er:

Spread the news!

Tore Bjørn Larsen, Organist & komponist, Sct.Nicolai kirke, Svendborg

Selv som erfaren Firenze-turist viser byen sig på ny vis med Dante og Martin Herbst. Jeg tænker stadig jævnligt på de mange gode foredrag, informationer og oplevelser.

Marie Jacobsen Damm, sognepræst, Sankt Johannes Kirke, Nørrebro.

Tak for en fantastisk skøn Oplevelses- og Dannelsesrejse til Firenze i november 2018. Vores forventninger blev mere end indfriet. Det var med begejstring og stor glæde, at vi oplevede det liv og den ånd, der blev pustet i tekster, billeder og bygninger og den inspiration vi fik af al den viden, som blev formidlet så overdådigt og festligt. Ligeledes var det afsmittende på det sociale samvær.

Hotellet var charmerende og behageligt og meget velegnet. Valget af de forskellige spisesteder gav os stor glæde og inspiration kulminerende med den flotte festmiddag under det fantastiske freskomaleri af den sidste nadver.  Det overdådige traktement i betragtning krævede det karakter at sige stop for ikke, at det hele skulle ende med den sidste olie!

Oplevelses- og Dannelsesrejsen til Firenze var en kunstnerisk, social og kulinarisk berigelse, der hermed på det varmeste anbefales.

Stanley Pedersen og Elsebeth Jensen, pensioneret operasanger og tandlæge.

Hermed min varmeste anbefaling af Dannelses- og Oplevelsesrejse til Firenze med Martin Herbst. Jeg var med i maj 2017 sammen med en gruppe kolleger og andre interesserede, og det var en stor oplevelse at høre Martin fortælle om Den Guddommelige Komedie i ‘de rigtige rammer’. Vi var rundt og se forskellige Danterelevante steder også ud af Firenze. Hver dag hørte vi levende fortalt og spændende foredrag. Martin er meget belæst og hans grebethed af og store viden om Dantes Guddommelige Komedie undgik ikke at smitte os andre, der var med på turen.

Line Bønding, sognepræst, Allehelgens og Sundkirken, Amager.

I mange år har jeg arbejdet med Dante og Den Guddommelige Komedie, som indgår i selvstændige kapitler i mine bøger om Hjertets kulturhistorie (dansk overs. 2008) og om Sjælens betydning (Oslo 2016). Derfor var det en særlig berigende og oplysende oplevelse at få lov til at vandre i Dantes fodspor i Firenze med Martin Herbst som vejviser. Og ikke bare i Firenze by, men særlig i Dantes udødelige værk. At høre Martin citere lange passager fra værket og så få udlagt betydningen af de samme citater og af Dantes vandring i det hinsidige er en oplevelse for livet også for en litteratur- og kulturforsker.

Ole Martin Høystad, professor emeritus ved Universitetet i Sørøst-Norge, Bø i Telemark, samt tidligere professor ved Syddansk Universitet, Odense.

Tak for turen til Firenze! Hvor var det spændende at være på stedet, hvor Dante havde en del af sit virke, se byen, selvom en del er kommet til siden.  En fantastisk by med så mange utroligt smukke bygninger, hvor man næsten fornemmer fortidens store arkitekter. Også spændende med udflugt. Oveni det hele fik vi fine foredrag om renæssancebyen Firenze og om Dante. Og ikke mindst var vi sammen med en flok spændende mennesker. Håber vi mødes igen om lignende emner.

Erna og Asger Larsen, organist og pensioneret økonomichef

I maj 2017 deltog jeg i Dannelses- og Oplevelsesrejsen til Firenze, som var en meget stor og inspirerende oplevelse. Det var en veltilrettelagt rejse med mange spændende indslag. Vi kom til Firenze, for at følge i Dantes fodspor, fysisk ved at gå rundt i byen, besøge hans fødested, som nu er museum Casa di Dante, åndeligt ved at studere Dantes Guddommelige Komedie. Rammerne var perfekte, hotellet var velvalgt, maden fantastisk – det er jo Italien – og undervisningen berigende. Firenze er et overflødighedshorn af kunst og arkitektur, alle vegne er der noget at se på og forundres over, kirker, palazzi, museer. Og oplevelsen bliver kun bedre, når man kan indtage byen sammen med et så vidende menneske som Martin Herbst. Det var en sand dannelsesrejse. Jeg kan varmt anbefale at tage med Martin Herbst til Firenze.

Christina Mielcke, sognepræst i Toreby, Lolland.