Dante Leksikon ~ Forstå Dantes Guddommelige Komedie

A Alighieri.

Durante degli Alighieri bedre kendt som Dante Alighieri eller blot Dante blev født i Firenze mellem 14. maj og 13. juni 1265 og døde af malaria 13. september 1321. Han blev døbt i Johannes Døber dåbskapellet 26. marts 1266 og gift med Gemma Donati 9. februar 1277 med hvem han fik fire børn; tre sønner (Johannes, Peter og Jakob) og en datter, der senere blev nonne under navnet Søster Beatrice.

A Astrologi.

I middelalderen var astronomi og astrologi ikke adskilt som i dag, men to grene af videnskaben om stjernerne. Astronomi beskrev stjernernes og planeternes bevægelser, og astrologi lærte, hvordan begivenheder på jorden var påvirket af disse bevægelser.  Dante mente, at planeterne havde en særlig kraft, men i tråd med sin samtids teologer insisterede han på menneskets frie vilje.

B Beatrice.

Bice di Folco Portinari (1265-9. juni 1290) – af Dante kun omtalt som Beatrice – er både en konkret historisk person og en kvindelige kristusfigur, der finder den fortabte Dante og vejleder ham gennem Paradisets sfærer. Den historiske Beatrice, som Dante med sikkerhed mødte to gange, blev gift med den florentinske bankier Simone dei Bardi i 1287, men døde allerede som 24 årig. Beatrices død affødte en dyb krise i Dantes liv, der er beskrevet i Dantes tidligste værk Vita Nuova fra 1283.

B Bibelen.

Dantes imponerende fascination af poesi, filosofi og mytologi til trods, er Biblen hans centrale autoritet. Det afspejles i Komedien, hvor der er 575 citater fra Biblen, 395 referencer til Aristoteles og 192 til Vergil. Komedien kan betragtes som en litterær genskrivelse af Biblen med afsæt i Dantes erfaring, forståelse og forestilling.

B Bonifacius.

Pave Bonifacius 8. (1230-1303) med fødenavnet Benedetto Caetani blev valgt som pave i 1294, angiveligt ved at narre sin forgænger Coelestin 5. til at abdicere. Bonifacius var strategen bag de Sorte Guelfers magtovertagelse fra de Hvide Guelfer i 1302, der var den direkte anledning til at Dante blev anklaget for korrupt embedsførelse og konspiration og eksileret. Dante betragtede Bonifacius som en personlig og offentlig fjende og tildeler ham en plads i Helvedet blandt simonitterne (Helv. 19.55-57), før Bonifacius rent faktisk var afgået ved døden.

D Den Guddommelige Komedie.

Den Guddommelige Komedie blev skrevet af den florentinske digter Dante Alighieri i perioden 1307-1321 og regnes blandt verdenslitteraturens største værker. Digtet består af 14233 ellevestavelses verslinjer, der er arrangeret i strofer på tre vers. Som helhed består værket af 100 sange, fordelt over tre hovedafsnit; Helvedet (34 sange), Purgatoriet (33 sange) og Paradiset (33 sange).

E Eksil.

Dante blev officielt eksileret fra Firenze 27. januar 1302 af De Sorte Guelfer. Den 10. marts 1302 blev Dante og de fjorten andre eksilerede permanent forbudt adgang til Firenze under dødsstraf, hvis de viste sig inden for byens mure. Under sit eksil, hvis nøjagtige forløb er ukendt, opholdt Dante sig i Verona, Lunigiana, Lucca og Ravenna, hvor han døde af malaria i 1321. Eksilet var ensbetydende med Dantes politiske og sociale katastrofe, men også den nødvendige forudsætning for Komediens tilblivelse.

F Fortolkning.

Dante benytter fire fortolkningslag. 1) Det bogstavelige, der vedrører faktiske personer og historiske begivenheder. 2) Det allegoriske, hvor historiske personer eller begivenheder referer til noget andet end den omtalte person eller begivenhed 3) Det tropologiske, der vedrører den moralske kamp mellem godt og ondt. 4) Den anagogiske, der skildrer frelsesvejen og dens endemål. De fire betydningslag er vævet sammen på kryds og tværs og udgør Komediens fortolkningsnøgle.

G Ghibellinere.

Var et italiensk politisk parti, der opstod i det 13. århundrede og modstandere af guelferne. Magtkampen mellem ghibellinerne og guelferne udsprang af familiestridigheder i italienske byer, der i løbet af det 12. århundrede var genstand for befolkningstilstrømning, økonomisk vækst og magthavernes tiltagende opmærksomhed. Ghibellinerne var på kejserens side, medens Guelferne støttede pavemagten, men begge partier var motiveret af deres egen ambition om succes og autonomi. I 1268 tog guelferne magten i Firenze og eksilerede mellem tre og fire tusinde modstandere. Efter magtovertagelse blev guelfernes i perioden 1295-13000 splittet i de såkaldte sorte og hvide guelfer, hvor Dante tilhørte sidstnævnte. Betegnelserne guelfer og ghibelliner optræder i Firenze første gang i 1242.

 H Helvedet.

Helvedet er opholdssted for fortabte sjæle, der undergår evig straf, fordi de døde uden at opnå tilgivelse for deres dødssynd.  Udover for-helvedet består Helvedet af ni kredse, der er hjemsted for grupper, der repræsenterer eskalerende grader af ondskab: 1) Udøbte og vise, der ikke modtog Guds nåde (Limbo), 2) Utugtige, 3) Frådsere, 4) Grådige, 5) Vrede, 6) Kættere, 7) Voldsmænd, 8) Bedragere, 9) Forrædere.

K Komedie.

I middelalderen sondrer man mellem to litterære stilarter; tragedien og komedien. Tragedien begynder godt, men ender dårligt, medens komedien begynder dårligt, men ender godt. Dante omtaler sit værk som en komedie (Helv. 16,128; 21,2). Tilnavnet ’guddommelige’ optræder for første gang i en venetiansk udgave fra 1555, der er redigeret af Ludovico Dolce og publiceret af Gabriele Giolito.

M  Malebolge.

Malebolge (ital. onde lommer) er den ottende kreds i Helvedet og består af ti grave for følgende grupper: 1) Ruffere og forførere, 2) smigere, 3) simonitter, 4) spåmænd, 5) korrupte embedsmænd, 6) hyklere, 7) tyve, 8) falske rådgivere, 9) skismatikere, 10) falsknere.

P Purgatoriet.

Består af tre områder; for-purgatoriet, de syv afsatser og det jordiske paradis. På de syv afsatser erkendes, sones og tilgives de syv dødssynder i følgende rækkefølge: Hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, grådighed, frådseri og liderlighed. Alle på Purgatoriet er frelste, men gennemgår en selverkendelsesproces, før de føres op til Paradiset. hvor der hverken er skyld, skam eller anger.

P Paradiset.

Hjemsted for de frelste og salige. Paradiset består af ti sfærer, hvor planeterne eller sfærerne repræsenterer eskalerende grader af sandhed, skønhed og kærlighed med fokus på følgende temaer: 1) Månen; erkendelse og vilje, 2) Merkur; berømmelse, 3) Venus; inderlighed, 4) Solen; visdom, 5) Mars; mod, 6) Jupiter; retfærdighed, 7) Saturn; mådehold, 8) Fiksstjernerne; tro, håb og kærlighed, 9) Krystalhimlen; engleordner, 10) Empyreum; Gud.

S Skærsildsbjerget.

Purgatoriet omtales ofte som Skærsildsbjerget, fordi sjælene på toppen af Purgatoriet bliver renset for liderlighed ved at gå egl. danse gennem ild.

V Vergil.

Publius Vergilius Maro (70-19 f.Kr.) var en romersk digter og forfatter til eposset Aeneiden (30-19 f.Kr.), der citeres direkte eller indirekte over to hundrede gange i Komedien. Vergil repræsenterer den græske og romerske tradition og er Dantes rejseleder gennem Helvedet og Purgatoriet, indtil Beatrice, der repræsenterer den kristne tradition, tager over på toppen af Purgatoriet (Purg. 30,55) og fører ham resten af vejen op gennem Paradisets sfærer.