SPIRITUS SANCTUS – KORT FOREDRAG FOR VINKLUBBER OG TIL VINSMAGNINGER

30 minutters vinøst commando raid ned gennem kulturhistorien

Fra kulturens fødsel har vin spillet en afgørende rolle for menneskers samvær. I antikken foretog man sig intet af betydning, uden at have drukket først. Spørg bare Homér, Platon, Jesus og munkene.

Allerede i det 8. århundrede f.Kr. rådes den trojanske krigs græske soldater til at drikke, før de skal på slagmarken. Det er i Homérs Iliaden. Det samme gælder hans Odysséen. Hér er temaet ikke krig, men fred, og også hér spiller vinen en stor rolle:

”Jeg ville mene der ikke er rigere lykke i verden end når der ude i folket er fryd og fred og tilfredshed, og man i hallen har fest og sidder side om side mens man lytter til sang ved et bord der bugner af lækkert brød og kebab, og en svend kommer vin i kanden fra kummen og går omkring til enhver og fylder hans liflige bæger. Rigere glæde end det tror jeg ikke der findes i verden.”

Vinen er kommet for at blive

Kulturhistorien er fuld af beskrivelser om, at vinen ikke bare er nærende for kroppen og befordrende for samværet; den er også forløsende for de største tanker. Sådanne tanker udfoldes under et drikkelag, et såkaldt symposion, hvor man drikker så megen vin, at munden kan flyde over med det, hovedet og hjertet er fuldt af.

Det mest berømte eksempel på et sådant drikkelag findes i Platons dialog om kærlighed, der netop bærer titlen Symposion. Her er fem mænd samlet for at lovprise kærligheden, hver med deres fremragende tale. Da turen kommer til Sokrates, introducerer han en beskrivelse af kærlighedens væsen, der er gået over historien. Sokrates forklarer, at kærlighed i virkeligheden er en iboende stræben efter indsigt i det sande, det gode og det skønne. Kærlighed er den kraft, der bevirker, at man først tiltrækkes af det kropslige og synlige. Derefter forelsker man sig i den elskedes opførsel og indre usynlige kvaliteter. Det ender med, at man retter blikket mod det højeste af alt; en universel skønhed, der er i alt og i alle, og som overskrider enhver sanselig erfaring og rationel forklaring.

Måske bor Gud i vinen

På græsk findes et særligt udtryk for den gode fylde: enthousiasmos. Vi genkender ordet i entusiasme. Enthousiasmos er sammensat af en, der betyder ’i’ og theos, ’gud’. Entusiasmen bevirker, at guden er i mennesket! Samme betydning føres videre i det latinske inspiratio, der genkendes i inspiration, og som består af stavelserne in, der betyder ’i’ og spirare ’at ånde’ eller spiritus ’ånd’. Inspiration betyder altså, at man er beåndet eller besjælet.

Nu er der tydeligvis en sproglig samhørighed mellem ånd, spiritus, og vin, spiritus! Og med rette. For når spiritussen, der kommer nedefra, fra jordens drue, mødes med den spiritus, der kommer fra himlen, og som i den kristne tradition kaldes spiritus sanctus, da fyldes man med glæde, indsigt og taknemmelighed. Her har vi den fulde fylde. In vino veritas. Skål!

For alle der lever og holder af god vin

Jeg holder dette 30-40 minutters foredrag for vinklubber og til vinsmagninger. Dels fordi jeg selv holder af god vin, dels fordi vinen smager så meget bedre, når vi kender dens kulturhistorie. Det vil jeg gerne give videre til alle andre.

Kontakt mig gerne og hør mere