Sunde og syge fællesskaber
Hvor går grænsen mellem et sundt og et sygt fællesskab?
Kan man være med i et usundt fællesskab uden at vide det? Hvordan hjælper man mennesker til at erkende det usunde i noget, der egentlig er godt? Hvad markerer skillelinjen mellem sandt og falskt? Hvordan definerer og håndterer man normalitet? Og hvor skal man gå hen for at finde brugbare svar på disse vanskelige spørgsmål? Kan psykologien, religionen, juraen eller filosofien hjælpe os? Eller måske den gode gamle sunde fornuft?
Spørgsmålene er mange og svarene ditto.
Dette foredrag er en refleksion over hvilke mekanismer der gør sig gældende, når vi grupperer os i forskellige sammenhænge. Og hvorfor den store synder, Åndelig dovenskab, konstant puster os fristende i nakken og løber om hjørner med selv vores intellekt.
Det er tillige en opfordring til selverkendelse, der er højaktuel i mange sammenhænge. Hvis vi skal ud af det overvågningssamfund, vi erfarer omkring os, er dette foredrag en tankevækkende øjenåbner.