Indlæser Begivenheder

Dantes Guddommelige Komedie

Den Guddommelige Komedie er angiveligt verdenslitteraturens største værk. På den ene side er temaet enkelt. Det handler om, hvordan den guddommelige kærlighed, formidlet af Beatrice, muliggør Dantes rejse gennem de tre riger, som mennesket ifølge middelalderlig teologi kunne erfare efter døden: Helvedet, Purgatoriet og Paradiset. På den anden side er værket komplekst. I kraft af Dantes geni udgør teologi, filosofi, psykologi, historie, geografi, astronomi, mytologi, politik og personlig skæbne en storslået symfoni. Ligesom Dante finder vej ved at tage den klassiske tradition (Vergil) i sin ‘venstre’ hånd, og den kristne (Beatrice) i sin ‘højre’, har man brug for vejledning for at orientere sig i komedien. Men ligesom Vergil slipper Dantes hånd på toppen af Purgatoriet, og Beatrice gør det samme ved vejs ende i Paradiset, står det enhver frit at tolke værket med egen optik. Velkommen til en rejse, du sent vil glemme.

Share This Post, Choose Your Platform!