DANTE-KURSUS I OG KULTURREJSE TIL FIRENZE NOVEMBER 2024

VI TAGER PÅ DANNELSESREJSE TIL FIRENZE IGEN 4.-9. NOVEMBER 2024

Rejsen er udsolgt. Skriv venligst til mig for at få info om ny rejse eller komme med på næste rejse

Tag med på denne unikke rejse til Dantes Firenze. Vi skal bo på et herligt firestjernet hotel – et ombygget middelalderkloster – i selve byens hjerte. Én af Danmarks mest vidende Dante-kendere, teolog og forfatter Martin Herbst, åbner alle dørene til Den Guddommelige Komedie og til byen, der fødte renæssancen og derefter reformationen. Få foredrag om Firenze og Dante hver dag. Nyd byen og dens kunstskatte ind imellem. Vær i godt selskab over middagsbordet hver aften. Bliv beriget med indsigter og oplevelser for livet.

Det får du med i prisen:

  • Fly tur/retur fra København til Firenze.
  • Transport til og fra lufthavnen til Hotel Croce di Malta,
    Via della Scala, 7 – 50123, Firenze, Italien.
    https://www.crocedimaltaflorence.com/index.php
  • Firestjernet hotel med eksklusivt foredragslokale og skøn tagterasse.
  • Fem nætter i dobbeltværelse.
  • Halvpension: morgenmad på hotel og aftensmad på udsøgte, skønne restauranter.
  • Gallamiddag på herlig restaurant m. velkomst-drinks, tre retters menu m. vin ad libitum.
  • Undervisning om Firenze, renæssancen og Dante hver dag kl. 9-11 og 18-19, undtaget fredag.
  • Firenzekort med fri adgang til byens museer og seværdigheder.
  • Guidede ture til Domkirken, Dåbskapellet, Casa di Danti, Santa Croce, Santa Maria Novella og Palazzo Medici-Riccardi m.m.
  • Byskat er inkl. i prisen.
  • Kompendium med alle foredrag og seværdigheder.
  • Rejselederassistent.

Rejsen er udsolgt. Skriv venligst til mig for at få info om ny rejse eller komme med på næste rejse

Hverken kursus eller rejse kræver forkundskaber. Tilmelding sker ved indbetaling af depositum på nedenstående konto. Skriv derefter en mail til Martin Herbst, hvor du angiver dit fulde navn, som det står i passet, e-mail og telefonnummer. Derefter bliver du kontaktet af Martin Herbst: mh@martinherbst.dk.
Bank: Reg. nr.: 0400. Konto nr.: 4023149627.

Pris i alt: kr. 13.800 (tillæg for at bo alene på dobbeltværelse kr. 2500).

Indbetaling af depositum kr. 3000 betales snarest, og plads er dermed sikret. Restbeløb betales senest 1. august 2024.
Rejsen er dækket af rejsegarantifonden.
Teknisk arrangør: JTB – Europe / Cvr. nr. 46357019 / Reg. nr. i Rejsegarantifonden nr. 198.

_________________________________________________________________________

Program for dannelsesrejsen – I Dantes fodspor – 4.-9. november 2024

Program for dannelsesrejsen – I Dantes fodspor – 4.-9 november 2024

Mandag
Ankomst til Firenze. Efter indkvartering på hotellet, der har en vidunderlig tagterrasse, hvorfra man kan beskue hele byen, er der tid til at bese byen på egen hånd. Alle de store seværdigheder ligger i gåafstand fra hotellet.

19.30 Middag sammen på restaurant.

Tirsdag
9.00-11.00 Foredrag.
Vi bliver klogere på Firenzes historie og byens udvikling fra at være en relativ ubetydelig landsby til at være Europas økonomiske, poetiske, politiske og kunstneriske centrum. Vi skal også høre om Santa Maria Novella og Domkirken Santa Maria del Fiore.

11.15. Guided tur til dominikanernes hovedkirke, Santa Maria Novella, der blandt andet huser Giottos berømte kors.

Frokostpause.

14.30 Firenzekort, der giver adgang til de fleste af byens seværdigheder, gælder i 72 timer fra tirsdag kl. 14.30-fredag kl. 14.30.
Vi besøger Domkirken, og har man lyst, kan man besøge Domkirkemuseet og bese de mange skulpturer i deres originaludgaver.

17.00-19.00 Foredrag.
Vi fortsætter med Firenze og renæssancen og tager tillige fat på Dantes tid, liv og 20årige eksil i løbet af hvilket, han skrev verdens mest kommenterede litterære værk: Den Guddommelige Komedie, der blev formativ for det italienske sprog og renæssancen.

20.00 Middag sammen på restaurant.

Onsdag
9.00-11.00 Foredrag.
Vi hører om dåbskapellets historiske døre og mosaikker, der både skal ses og læses. Vi foregriber også turen til Galleria del’Accademia, der huser Michelangelos David, han skabte, mens han boede hos Medicierne i Firenze.

11.30. Dåbskapellet.

Frokostpause.

14.00 Casa di Dante. På Dantes formodede bopæl har man indrettet dette museum over mesterens liv og værker.

15.00 Galleria del’Accademia. Her er der ikke blot skulpturer, men også malerier og musikinstrumenter.

18.00-19.00 Foredrag.
Vi ser på Den Guddommelige Komedies enorme virkningshistorie, der ringer med helt op i vor egen tid.

19.30 Middag sammen på restaurant.

Torsdag
9.00-10.30 Foredrag.
Vi ser nærmere på Benozzo Gozzolis fantastiske malerier i Palazzo Medici-Riccardi og forbereder os til besøget hos franciskanernes hovedkirke; Santa Croce, der er hjemsted for Giottos skildringer af Frans af Assisi og det fiktive gravsted for Dante!

11.00 Palazzo Medici-Riccardi.

13.30 Frokost sammen på restaurant.

15.30. Santa Croce.

18.00-19.00 Foredrag.
Vi fortsætter vores rejse i Dantes Helvedet, Purgatoriet (Skærsildsbjerget) og Paradiset.

Friaften.

Fredag
9.00 Galleria degli Uffizi. Her kan du se Botticellis ’Venus fødsel’ og al den kunst, hjertet kan begære, ja, og mere til!

Frokostpause.

19.30 Gallamiddag sammen på restaurant.

Lørdag

Firenze på egen hånd og hjemrejse.